Unschooling for begyndere: Hvor starter man?

Denne episode er den allerførste samtale, vi optog til Unschooling for Begyndere. Vi startede podcasten, blev travle med livet og holdt pause i et halvt år, før vi optog igen. Vi har valgt at beholde den her som episode 1, fordi Anna var helt ny. Hun havde lige meldt til kommunen, at hun hjemmeskolede, og var midt i alt det uafklarede, der følger med. I den nye episode 1, som vi optog i januar 2026, er der allerede sket meget.

I samtalen taler Cecilie Conrad og Anna Vestlev Sandfeld om, hvad unschooling er, og hvordan man begynder. Anna har en dreng på seks, der ikke starter i skole, og det er derfra spørgsmålene kommer: Hvad skal man gøre i hverdagen? Hvor meget skal man styre? Hvad betyder deschooling i praksis? Cecilie har unschoolet i over ti år og fulgt et barn hele vejen fra skolestart til voksenlivet uden skole. Sammen undersøger de, hvad det kræver af forældre at stå i processen – i tvivlen, i modstanden og i tilliden til barnet.

🗓️ Optaget 17. August, 2025.

Transcript

Cecilie Conrad: 0:00

Jeg vil starte med at sige velkommen til et podcast, som jeg tillader mig at navngive uden at spørge min co-host overhovedet Fordi det her er episode 1, og jeg tænkte, at vi kunne kalde det her podcast Unschooling for Begyndere Fordi Anna Som er min kusine og medvært Hun begynder at unschoole fra og med i forgårs eller noget i den stil officielt. Så på den måde er det for begyndere, men Anna har også snydt og taget en uddannelse på området, plus været min kusine, og jeg hedder Cecilie Conrad og har unschoolet mere end 10 år. Så på en eller anden måde handler det jo vel både om unschooling og om deschooling

Anna Vestlev Sandfeld: 0:39

Ja, det er måske i virkeligheden også meget godt for begyndere. Det er jo ikke alle, der nødvendigvis kender de der begreber, som sidder så meget på ryggraden for sådan en som dig.

Cecilie Conrad: 0:51

Som

Anna Vestlev Sandfeld: 0:52

jeg begynder at snuse lidt til. At det der med unschooling og deschooling hænger så meget sammen.

Cecilie Conrad: 0:59

Jeg kan huske, da jeg startede på unschooling, der var jeg jo så heldig at have nogle virkelig dygtige damer som havde unschoolet i lang tid og tænkt over unschooling i lang tid, som ligesom var mine venner. Og jeg kan huske at deschooling-begrebet irriterede mig rigtig meget. Det irriterede mig rigtig meget, at der var så meget snak om, at det i virkeligheden handlede mest om os mødre, og i anden omgang fædrene i det omfang de ligesom var en del af projektet. Nogle fædre er jo mere distant end andre og ligesom overlader det. Ligesom siger, okay, hvis du vil det der, så gør du det. Og andre er mere en del af processen. Så det er ikke for, at disse farens rolle den kan være kæmpestor men nogle gange er mindre. Men jeg kan bare huske at de irriterede mig. Jeg havde det sådan, prøv at høre, det her det handler om børnene, det her det handler om deres liv, det her handler om at gøre det rigtige for dem. Jeg gider ikke alt det der navlepilleri. Jeg synes det er en selvoptaget idé, at det vigtigste ved unschooling er deschooling. Det vigtigste ved unschooling er mig, fordi mig er det vigtigste, mine børn. Og at de som trives og udvikler sig, har de... Det rum de skal være i i deres liv, så på den måde irriterer det begrebet mig rigtig meget, og nu i min gråhårede visdom, må jeg sige, at det er, måske havde de ret, der er damer ikke?

Anna Vestlev Sandfeld: 2:21

Ja, fordi det er jo også sådan, jeg tænker, nu har jeg jo, for ligesom måske at sige, hvor er det, det tager afsæt i det her, ikke? Den her snak vi har, at jeg har en dreng på 6 år, og han skulle jo være startet i noget skole i år, fordi det er sådan det er i Danmark, at når man er 6 år, så er man klar til skole. Og det synes jeg ligesom ikke passede ind i den måde han er, eller sådan, det ville ikke fungere for os. Og så har jeg jo ligesom fulgt med på sidelinjen hos dig igennem Mange år Fordi jeg jo også er kommet i dit hjem Dengang at I begyndte at hjemmeundervise Og unschoole osv Og derfor havde jeg jo en fornemmelse af At der fandtes en anden mulighed Og så som du siger jeg har taget en uddannelse i pædagogik på universitetet men der hører man jo ikke noget om, altså det er ikke ligesom en del af grunduddannelsen at høre om, hvad er det for nogle forskellige muligheder, der er i den danske skolelov.

Cecilie Conrad: 3:31

Jeg tænker at du har brugt en god årrække af dit liv på at tænke ret grundigt over pædagogik som sådan. Så det sætter dig jo i en position, hvor du er i stand til at tænke nogle andre slags tanker om, hvad det vil sige at udvikle sig, hvad det vil sige at gå fra baby til halvvoksen, og hvad det vil sige at absorbere viden, altså alle de der ting du tænker alligevel Mere nuanceret over de ting end hvis du nu havde været uddannet sygeplejerske eller læge eller noget andet det var på den måde at du var sny og det er mere fordi hvis man ligesom skulle sige at det her podcast er sådan en 101 så er vi jo begge to altså dels kender vi hinanden sindssygt godt og dels så har vi begge to en uddannelse der er på fagområdet og Du har også snydt, om man så må sige, ved at være meget tæt på nogle børn der vokset op uden at gå i skole. Det er der jo også mange danske unschoolere, som kaster sig ud i at unschoole. De kender faktisk ikke nogen, de har aldrig mødt nogen, de har måske læst noget eller forhåbentlig forstået en helt masse, og jeg har alt mulig respekt for det, men på den måde er du jo ikke sådan helt begynder.

Anna Vestlev Sandfeld: 4:41

Nej, og så har jeg jo også den baggrund, at jeg ikke har gået i en folkeskole. Jeg har jo kun gået på friskole og privatskole,

Cecilie Conrad: 4:51

og

Anna Vestlev Sandfeld: 4:53

så kan man sige almindelig gymnasium. Men jeg har jo ikke prøvet folkeskolen selv, så derfor havde jeg jo allerede en fornemmelse af, at et alternativ også kunne være rigtig godt, kan man sige.

Cecilie Conrad: 5:08

Ja ja. Men der er langt fra en fri skole til unschooling.

Anna Vestlev Sandfeld: 5:14

Det er der. Ja.

Cecilie Conrad: 5:17

Det, som vi havde tænkt med den her podcastserie var vel at optage sådan noget som en gang om måneden eller hvis noget virkelig presser sig på, så oftere, fordi man har jo også travlt med livet, sådan

Anna Vestlev Sandfeld: 5:28

rent

Cecilie Conrad: 5:29

faktisk unschooler. For ligesom at tage de temaer der kommer op Når de kommer op for en der begynder Fordi samtidig med at du kan alt muligt Ved alt muligt og selvfølgelig har en livshistorie Så har du også For første gang i dit liv Et barn der ikke starter i skole

Anna Vestlev Sandfeld: 5:45

Og

Cecilie Conrad: 5:46

som ikke får en matematikbog Smækket ned på køkkenbordet Hver morgen kl. 9 Så du kommer til at ramme ind i Mange af de ting andre mennesker rammer ind i

Anna Vestlev Sandfeld: 5:57

Og

Cecilie Conrad: 5:57

så var det vi tænkte Det kunne da egentlig komme et meget meningsfuldt podcast ud af, at vi to snakkede om, hvordan føles det, og hvad er det egentlig der dukker op, og hvordan kan man forholde sig til det, og der kommer garanteret også til at komme alt muligt med verden omkring at I kommer til at opleve nogle ting, hvor man må forholde sig til, at det ikke er alle, der forstår hvad det er for noget mærkeligt, man går og laver.

Anna Vestlev Sandfeld: 6:19

Ja.

Cecilie Conrad: 6:20

Så det er ligesom rammen ikke? Helt sikkert. At du kommer med dagens tema. Ja

Anna Vestlev Sandfeld: 6:27

Ja, det er vel i virkeligheden ret godt med det. Og jeg tror, jeg havde tænkt til den her, det er lidt en opstart, og vi skal ligesom finde en eller anden form. Men jeg tror måske, jeg havde tænkt at dagens tema på en eller anden måde kunne være, hvad er det allervigtigste jeg kan gøre for, At skabe nogle gode rammer. For at lave unschooling herhjemme. Fordi

Cecilie Conrad: 6:53

lige

Anna Vestlev Sandfeld: 6:54

nu. Der er det sådan lidt. Jeg har lyttet til. Din anden podcast. Med de kloge kvinder. The ladies fixing the world. Som jo er mega inspirerende. Men som jo også er nogle. Altså I har jo. Nærmest 100 års erfaring til sammen altså og det jo det der med når man ligesom tænker okay jeg har hørt om det her, jeg kan høre at der er noget i det der tiltaler mig med denne her måde at gå til læring på i mangel på et bedre ord altså Men når man starter helt fra som ny,

Cecilie Conrad: 7:39

hvor

Anna Vestlev Sandfeld: 7:40

er det vigtigst at tage fat i noget? Fordi man kan jo gøre rigtig mange ting, kan jeg jo høre på de der mange afsnit.

Cecilie Conrad: 7:47

Det handler jo nok i meget høj grad om ikke at gøre noget. Det er det der er isen i maven, ikke? Selvfølgelig skal man ikke gøre IKKE noget, for vi taler heller ikke om un-parenting og vi taler ikke om, at du sætter dig bare med Netflix, og så passer verden nok sig selv. Men jeg tror, jeg kan godt huske fra da jeg startede det der med, at man vil så gerne gøre det rigtigt. Man vil så gerne gøre alt muligt ting. Rigtigt fra starten Og ikke misse opportunity Og ikke lave fejl

Anna Vestlev Sandfeld: 8:24

Jamen det er måske Ikke så meget I virkeligheden er jeg ikke så bange For at lave fejl Men jeg tror jeg er i tvivl om Om der er noget jeg bør gøre

Cecilie Conrad: 8:35

Hmm

Anna Vestlev Sandfeld: 8:37

Fordi jeg tror jo sådan set rigtig meget på, at vi lærer igennem at prøve noget af og gøre nogle fejl men det er så bredt altså det man kan gribe fat i, så er der ligesom et sted, hvor det kunne være smart at starte.

Cecilie Conrad: 8:55

Jeg tænker du kender jeg da jo ret godt. Du gør jo alt muligt i forvejen Det er jo ikke sådan, at du stiller det her spørgsmål på en baggrund af, at du plejer at sidde og kigge ind i væggen og så nu præsenterer, hvad du kan gøre. Altså de ting man gør i forvejen med små børn man snakker med dem, og man svarer på spørgsmål og nogle gange er man jo selv bare vildt begejstret og inspireret over et eller andet, og så kommer det til at fylde og nogle gange jeg ved, du har mistet din mor for nylig. Nogle gange sker der voldsomme ting i ens liv og man må forholde sig til alt muligt med det også alle praktikaliteterne bagefter så skal man ud i mormors lejlighed og forholde sig til hvad man beholder og hvad man giver væk altså den slags ting vi lavede en hel episode på The Ladies om det der med når livet sker

Anna Vestlev Sandfeld: 9:42

kommer

Cecilie Conrad: 9:43

det så i vejen for børnenes udvikling men i virkeligheden er det jo også bare en del af det at være unschoolere at der er sindssygt meget plads til det så

Anna Vestlev Sandfeld: 9:52

Der

Cecilie Conrad: 9:53

er plads til at mor er ked af det Der er plads til praktikaliteterne Der er plads til at nu kan vi altså ikke bygge med legotog For det har vi ikke overskud til Vi spiser pomfritter i 14 dage Fordi vi kan ikke noget fordi vi er ked af det Og det skal vi råbe At man lærer Både børn voksne i det Lærer ligesom at Ja der bare ligesom er forskellige faser Og tilstanden som egentlig er afhængig af Hvordan livet er i gang med at udfolde sig Omkring en også og alle de ting går du jo at gøre i forvejen, ved jeg fordi du har jo vundet du er jo ikke sådan, at er taget ud af børnehave og så ikke kommet i skole det er sådan, at du ved forvejen står op og laver morgenmad og I har nogle rytmer så er der noget man skal gøre anderledes, det er i virkeligheden det der spørgsmål er der noget, du skal gøre anderledes nu

Anna Vestlev Sandfeld: 10:45

fordi

Cecilie Conrad: 10:46

det ikke er skole Som du ikke gjorde, da det ikke var børnehave.

Anna Vestlev Sandfeld: 10:50

Ja. Ja, fordi at min søn Tyge, han har jo været ude af, altså stoppet i børnehave for halvandet år siden. Så på den måde har han jo været hjemme i et stykke tid. Og vores yngste, Nova, som er to år, hun har slet ikke været i noget institution. Men jeg tror også, jeg kan blive sådan lidt i tvivl om, hvordan... Det er den der balance imellem og ligesom sige, ja, så står vi op og laver morgenmad, og hvad så? Når vi ligesom er igennem vores morgenting, fordi at jeg kan mærke at der i hvert fald altså med et barn, der bliver større og større, så er der også sådan et behov for at blive udfordret på sin... Nysgerrighed og intelligens eller hvad man nu kan kalde det sådan et behov for at suge til sig af nogle ting og hvor meget skal man lave hands off og hvor meget skal man også prøve at facilitere et eller andet rum hvor det kan ske jeg

Cecilie Conrad: 11:55

tror godt man kan facilitere ret meget rum Jeg tror det vigtigste, og nu svarer på noget andet du spørger om, men jeg tror det vigtigste er det vi på en eller anden måde gør med de her samtaler, som jeg ved du også gør en masse af uden for de her samtaler, det er at ruste sig selv til at håndtere situationen fordi der kommer til at være nogen hvordan lærer han så at læse og alt muligt kommer til at stille dig alle mulige spørgsmål, du kommer også til at få angst af en fald en gang imellem og tænke shit mand jeg har ødelagt hans liv, fordi nu kan han ikke fire tabellen og sådan noget, det er vigtigt Kan man grine af lige nu, men nogle gange får man sådan nogle helt sorte dage, hvor man slet ikke kan overskue det. Så det der med at ligesom få tænkt jeg har en dyb installation af idéen om curriculum, jeg har en dyb installation af idéen om skole jeg har en idé om eksamener jeg har en idé om, at man Lære noget ved at lære sådan nogle chunks, der er pakket fint i skolebøger, og ikke sådan et mosaik af absorberet, mere fragmenteret viden, som måske først bliver sat sammen senere i livet, og måske kun nogen af det, vi opfatter som fagområder bliver til noget, der sidder sammen og andre vil blive ved med at være fragmenteret viden resten af dit liv, fordi det bare ikke er der, du ligesom har din passion, og det er måske også okay. Du kan 34 ord på tysk resten af dit liv, men du lærer at tale fransk hvis man skulle lave det som sådan en sprogeanalogi. Det behøver ikke alt sammen blive til noget, der hænger perfekt sammen. Nå, men anyways, det at arbejde med de ting inde i sig selv, så man er klar til de der sorte dage, og man er klar til de dumme spørgsmål, det tror jeg, det er der hvor det at gøre noget virkelig batter. Fordi de er hårde de nye dage, og det går hårdt ud over børnene også. Jeg har haft masser af nedsmeltninger i min proces som unschooler og været ude og købe skolebøger og siddet ved spisebord kl. 9 om morgenen i to og en halv dag, indtil jeg vågnede op igen af min angstrus. Hvis man nu kunne undgå det, så man i hvert fald sparer en masse penge på åndssvage skolebøger, man ender med at smide ud af, men også en masse pres på børnene, de ikke har brug for at få.

Anna Vestlev Sandfeld: 14:01

For mig kan jeg blive helt frustreret over, at vi ikke lige kan tage på en tur, fordi det gider mine børn ikke. Eller at nogen herhjemme er i et dårligt humør, og så er det det, dagen går ud på,

Cecilie Conrad: 14:21

at

Anna Vestlev Sandfeld: 14:22

nogle er i et dårligt humør.

Cecilie Conrad: 14:24

Men måske er det vigtigste Ved at gå fra at være en lille en Til at være en stor en At lære at håndtere at være i livet Ja Jeg har jo teenager lige nu Ja Det er andet sted i livet Hvor humør nogle gange kan fylde rigtig rigtig meget Og det er ikke fordi Altså jeg synes jeg har søde og dejlige Samarbejden med børn Men nogle gange så er følelseslivet bare Så fylder det bare det hele. Lige nu er de 13, 16 og 19, de tre, der bor hjemme og så har jeg jo også en på 26, men de tre teenagere, de har sådan på skift måske ikke så meget den ældste, men de to yngste har på skift virkelig fyldt meget, og har været deres Sociale liv og deres følelsesliv, som, altså, og jeg kan da også blive fuldstændig sindssyg i hjernen af at bruge tid på det, men nogle gange, ikke? Fordi jeg vil bare gerne gå en tur på en bjergetop eller læse Shakespeare eller noget andet, jeg synes er sjovt. Men min rolle som mor er jo nok hovedsagelig at lære dem, støtte dem i, være resonansboks på deres Det der med at jeg kan være i verden og jeg kan håndtere at vågne i dårlig humør eller jeg kan håndteres og ting der er svære at rumme Dem skal vi jo hjælpe dem med at rumme, mens de er under vores vinger.

Anna Vestlev Sandfeld: 15:55

Så

Cecilie Conrad: 15:56

på et tidspunkt så begynder de at gå lidt mere ved siden af os, og så på et tidspunkt, så flyver de lidt længere væk. Og når de gør det sidste, så skulle de jo gerne kunne bruge os. Nogle gange så bruger jeg sådan et billede af et skib og ligesom siger når man... Når man sætter børn i verden, så er det lidt ligesom at bygge sådan et stort skib og bemande det og lære alle skills, lære at lave ræb og lære at navigere og lære at båden skal være tæt og alle de der ting. Og på et tidspunkt sætter man den i søen. Det i søen det der kæmpe store skib, det er ikke en robåd. At være menneske. Og det er et ret komplekst projekt. Og så vil man gerne som forældre have, at det skib kan sejle. Og rollen som mor når de er store, rigtig store, er jo mere som fyrtårnets end som skibsbyggeren. Kan de referere tilbage Selvfølgelig skal de kunne referere tilbage. Og selvfølgelig man på et eller andet niveau altid en eller anden form for referencepunkt, men man skulle meget nødvendigt være det eneste referencepunkt for et barn, som Nærmere så 30 år, altså det nytter jo ikke noget. Og sådan en har jeg jo også, så derfor kan jeg ligesom se hele processen for mig. Ja så lige nu er

Anna Vestlev Sandfeld: 17:09

det ligesom fundamentet der skal bygges, ikke?

Cecilie Conrad: 17:12

Ja, altså ja, og dine børns skibe skal være sejldygtige om 20 år, ikke? Så det er sådan en lang, lang rejse, og selvom du synes det bare kunne være herresjovt Forstå alting om Rumænien Eller gå på legeplads Eller noget andet Så kan det være at det der er behovet Det er at lære at håndtere den her følelse Jeg er vågnet op med i dag Og forholde mig til at spise på en dag Hvor min appetit ikke er der Eller hvad nu er Jeg har jo dobbelt så mange børn Som du har Øhm Det ved jeg ikke, kan man sige det på den måde? Kan man godt. I hvert fald lige nu. Min point er bare, at jeg har 13 år imellem den ældste og den yngste. Og nogle gange har jeg meget svært ved at tålmodige til den yngste. Fordi jeg synes, at jeg har været der.

Anna Vestlev Sandfeld: 17:59

Jeg aldrig

Cecilie Conrad: 18:00

læst tottebøger for mit yngste barn.

Anna Vestlev Sandfeld: 18:03

Jeg

Cecilie Conrad: 18:03

kunne læse med lukket

Anna Vestlev Sandfeld: 18:04

øjne for det ældste.

Cecilie Conrad: 18:06

Så jeg forstår godt den der tålmodighed hvor man nogle gange er, at man bare kan lave noget andet. Men nogle gange er jobbet bare at lave. De der ting, der føles som ingen progress. Også fordi vi... Altså lever vi ikke også bare i en verden, som er sådan fuldstændig emotionelt underernæret? Børn vokser op uden at have sprog for følelser og processer omkring følelser identitet og personlighed. De vokser op uden at kunne tale om spiritualitet og filosofi og oplevelsesrum og Drømme altså hele den der væren i verden eksistentielle kriser det dybest set er at være menneske det snakker man ikke med børn om, når de på en eller anden tidspunkt bliver spyttet ud af den der skolefabrik om det så er efter gymnasiet eller universitetet så står man lige pludselig og skal forholde sig til livet. Det er en kæmpe krise for rigtig mange mennesker.

Anna Vestlev Sandfeld: 19:04

Jeg tror også, altså på en måde er der ligesom Der ting. Der er noget, der handler om, hvad er det for en ramme vi sætter omkring vores børn. Altså når man siger, at jeg vil ikke det der præstationskultur, der er i en folkeskole. Eller det der testkultur, som der jo også rigtig meget er nu. Fordi at... Også fordi jeg fagligt ved, at testning af børn er rigtig usundt men fordi jeg også kan se, at det vil være helt subjektivt på mit eget barn, en dårlig måde at lære på. Det fungerer ikke for ham at blive testet og vurderet og holdt op imod nogle andre. Men der er også noget, der handler om, og det tror jeg er noget af det, jeg synes er rigtig svært og så vender vi tilbage til deschooling i virkeligheden. Fordi hvor meget skal jeg opgive mig selv i den her proces med at bygge skibet for mine børn?

Cecilie Conrad: 20:08

Det synes jeg er en helt anden problematik Det det der kvindeidentitet og frigørelse og alt det her. Det synes jeg jo bare er en... 85% af det er en stor misforstået... Kvindefrigørelses agenda som prøver at få kvindefrigørelse til at være det samme som at frigøre os fra vores rolle som forældre og det synes jeg er noget yuks altså når vi sætter børn i verden, det kender vi alle sammen der har børn så er det eneste vi vil det er at passe på dem og sørge for at det der skib jeg snakkede om før at det sejler 25 år senere øhm Og at forhindre os i at udfolde den del af vores liv, er at forhindre os i en epoke af vores tilværelse, som er sindssygt vigtigt. Altså, selvfølgelig vil vi gerne være mødre. Selvfølgelig vil vi gerne være der for vores børn. Og det er os selv, der er det. Og jeg tror, at det er en stor del af det at være menneske at have nogle år i livet, hvor man Lære at sacrifice det kan jeg ikke sige på dansk lige nu

Anna Vestlev Sandfeld: 21:19

sætte sin egen behov til side

Cecilie Conrad: 21:22

det er faktisk ikke så vigtigt jeg har lige lært det igen og jeg tror man skal lære det igen og igen og jeg tror det er en meget meget god humbling experience Altså at man lærer, at det kan godt være, at jeg har alle mulige agendaer, som mit ego har, og som jeg har en idé om, at jeg og mig og min identitet enormt gerne vil. Det er ikke nødvendigvis det, jeg skal, og det er heller ikke nødvendigvis det, der gør mig lykkelig eller fri. Jeg har lige haft det igen for nylig. Hvornår var det? I april maj i år, og nu skriver vi august, så det er ikke engang et halvt år siden, der skete der sådan en skift i vores familiekultur, hvor det bare pludselig blev nogle andre agendaer, der fylder for os,

Anna Vestlev Sandfeld: 22:10

hvor

Cecilie Conrad: 22:11

før det... Var vi sådan et team, der var ude og explore. Vi er jo nomader, vi rejser rundt i hovedsagelig Europa, men verden. Og vi skulle se kunst og vi skulle se bjergetopper og vi skulle gå hikes, og vi skulle møde mennesker og vi skulle alle de der ting. Og så lige pludselig så tager det meget mere over, at At mine teenager gerne vil have teenage-liv. De vil gerne på bar, de vil gerne sidde og hænge i parker, de vil gerne på ture med deres venner, de vil gerne folde sig ud romantisk, de vil gerne danse, de vil gerne feste de vil gerne alle de her ting. Og lige først skulle jeg da også lige sådan adapte lidt, sådan om, okay, okay, Så jeg kommer ikke ind på det der kunstmuseum, fordi det er vigtigt at sidde i en park og spise en sandwich, og det kan blive sindssygt hjernen af, især som nomade, fordi hvornår kommer jeg lige til Wien igen, og tænk lige på alt det episke der hænger inde på deres museer. Men der bliver også nødt til bare at ligesom tage et skridt tilbage og tænke okay, hvor mange år i mit liv har jeg tre teenagerer

Anna Vestlev Sandfeld: 23:13

og

Cecilie Conrad: 23:14

hvor mange gange er de i den samme by som 30 af deres venner

Anna Vestlev Sandfeld: 23:18

Når

Cecilie Conrad: 23:19

nu de er nomader Så måske skulle der bare være plads Til at folde det ud lige nu Og så lurer mig om ikke Vi går et hike i Nepal om 10 år

Anna Vestlev Sandfeld: 23:29

Alle

Cecilie Conrad: 23:30

sammen sammen Eller et eller andet udvalg af os sammen Og det er hvad det er Fordi livet ligesom folder sig ud I forskellige stadier Der er forskellige ting der fylder På forskellige tidspunkter

Anna Vestlev Sandfeld: 23:42

Så er det også et eller andet sted Et spørgsmål om når man Starter den her rejse kan man godt kalde det nu bliver det også meget dramatisk men det er jo på en måde mega

Cecilie Conrad: 23:54

dramatisk men

Anna Vestlev Sandfeld: 23:55

det er vel i virkeligheden noget med at tage det der lange blik på på en anden måde end at tænke skole og læring og de skal lære nogle ting hvad med deres karriere i fremtiden altså at det lange blik er på Deres medmenneskelighed Og deres evne til At være i verden På en solid måde Eller på en måde Hvor de er grounded i sig selv

Cecilie Conrad: 24:29

Altså jeg tror jo Hvis de kan finde ud af at være i verden Hvis de kan være i deres følelser De kan være i deres relationer De kan være i deres spirituelle Og eksistentielle oplevelser De kan være i Deres identitet og i deres har jeg sagt, relationer super, super centrale ting at kunne være i sine relationer og kunne finde ud af at folde sig ud socialt på alle mulige niveauer. Hvis man kan det, så er det at få lært matematik egentlig sådan en sidekick, man bare lige kan bruge et halvt år på, når man er 16. Det kommer ikke til at fylde jeg tror at andre ting eller jeg vil nærmest påstå jeg ved at de andre ting suger enormt meget energi fra børn der ikke får lov til at arbejde nok med det vi lavede faktisk lige på det andet podcast jeg har der hedder Self Directed som jeg har sammen med Jesper et interview med en fyr han er meget sjov han har et barn på friskole et barn i almindelig skole og et barn han unschooler Og han har skrevet en bog til det, der hedder middle school, som i USA er sådan noget fra 11 til 14. Som åbenbart er de værste år skolemæssigt, som mange kommer ud bagefter og siger, at havde allermest. Og det giver jo super meget mening, fordi det er der, man træder ind i puberteten. Det er der, at hjernen går i gang med en kæmpe ombygning. Og hvis man bliver presset til at bruge sine vidunderlige timer Og sin energi på noget andet end det, som endogent af det kroppen eller processen gerne vil, så er det altså virkelig virkelig virkelig oppe bakke at være menneske. Og jeg tror, at børn der vokser op med plads til dem i de år, der kan bare... Finde ud af, hvad det fanden er, der sker med mig, og hvad det egentlig er at være. De er jo super begavede, super, super bevidste børnene i den alder og kan sige de mest utrolige ting om, hvad det vil sige at være menneske og gør sig nogle fantastiske tanker, og så står vi og stopper sygtabellen ned i halsen på dem, og et eller andet med en kongerække de ikke kunne være mere ligeglade med. Jeg tror

Anna Vestlev Sandfeld: 26:38

faktisk ikke, man skal lære kongerækken mere, men ja...

Cecilie Conrad: 26:41

Okay så er der noget andet. Vi jo konge række ganske frivilligt i vores familie nu, fordi vi faktisk synes, det er sjovt, men altså. Men

Anna Vestlev Sandfeld: 26:51

er der ikke også, altså jeg tror, der er sådan, hvis nu vi tænker på, hvem er det, der måske kunne finde på at lytte til den her samtale, så kunne der også være nogen, der tænker, det der unschooling, altså hvad, det er ikke for sådan at stjæle, men jeg tænker sådan for at holde lidt fokus på, hvad det er, vi også... Få snakket rundt om, i forhold til det her. Hvad er det, kan man ligesom gøre, ej nu ved jeg ikke, om jeg tabte tråden fuldstændig.

Cecilie Conrad: 27:18

Jeg havde også lige præcis en oplevelse af, okay nu taler vi bare i 70 retninger og vi kommer ikke imod og måske har du ret i, det her er jo ligesom episode 1, og måske skulle man tale om, hvad er unschooling overhovedet for noget.

Anna Vestlev Sandfeld: 27:31

Ja i hvert fald sådan, hvad er det, og hvad er det i, Jeg tror i hvert fald, hvad det er. Og så kan man tage en snak om, hvad er det ikke.

Cecilie Conrad: 27:40

Man kan også snakke rigtig lang tid om, hvad unschooling er.

Anna Vestlev Sandfeld: 27:43

Og

Cecilie Conrad: 27:44

det kunne være, at vi kunne linke til de adskillige episoder, jeg har lavet på de andre podcast, om hvad det egentlig er.

Anna Vestlev Sandfeld: 27:50

Det er et svært spørgsmål at svare enkelt på.

Cecilie Conrad: 27:54

Men i princippet er det jo en strategi for ens børns opvækst, som bygger på ideen om, at Skoling i form af en værdform for skoling en værdform for top-down-curriculum-baseret idé om børnenes uddannelse den skal fjernes fra ligningen. Nogle siger at er at leve, som om skole ikke eksisterer, men det er noget fis, fordi skole eksisterer og vi kan jo ikke gå og lade som om det ikke eksisterer. Det er ligesom at lade som om at månen ikke findes eller et eller andet bare fordi man synes, den er irriterende. Altså det dur jo ikke. Man kan også forestille sig, at Rusland ikke findes og så er pludselig ikke krig i Ukraine. Altså sådan er det jo ikke. Det er sådan, at der er skoler, og det har der været i nogle 100 år. Og der har været ideen om curriculum og uddannelse, top-down-uddannelse i rigtig rigtig lang tid. Og vi lever i et samfund som bygger på mange måder på ideen om, at det her er en præmis man er nødt til at gå i skole for at kunne blive en ordentlig voksen, så man kan få sig et ordentligt liv. Og det er super radikalt at vælge unschoole. Jeg vil ikke sige at det vil jeg ikke det der. Jeg tror ikke på det, jeg stoler på processen jeg stoler på, at mit barn udmærket selv kan finde ud af, hvad der er relevant at lære, og min opgave egentlig mest af alt er sådan en køling-agtig, at jeg kan fjerne forhindringerne for det, det gerne vil lære, og at lære er utrolig mange forskellige ting, og det er også fuldstændig i orden. Altså i den mest radikale udgave så er det jo fuldstændig i orden, hvis du er 16 år og ikke kan læse.

Anna Vestlev Sandfeld: 29:23

Ja.

Cecilie Conrad: 29:24

Og det er super konfronterende for folk at tænke ah okay, det er måske lige at tage den et par skridt for langt men realiteten i det er jo ligesom at sige, jamen jeg tror det er godt at lære at læse, men jeg tror mere på, at mit barn skal nok finde ud af, hvad der er godt at lære, og så lære det, og det kan udmærket selv finde ud af at lære ting. Jeg behøver faktisk ikke at gå ud og købe en japansk grammatik fordi barnet siger, at jeg vil gerne lære tale japansk. Jeg behøver bare at sige, at det var da en god idé, og så skal jeg ikke mere.

Anna Vestlev Sandfeld: 29:58

Det kommer også an på alderen selvfølgelig men hvis min 6-årige sagde, at nu vil jeg gerne lære japansk så er det vel også noget med at hjælpe ham med at sige, hvordan kan man gøre det, når der er nogle apps fx eller der kan findes nogle YouTube videoer. Det er vel også noget med at hjælpe dem med, hvordan finder du så nogle ressourcer Du kan bruge til at gå i gang med at lære de her ting det kan

Cecilie Conrad: 30:27

man godt, men det kan godt være lidt sådan en faldgruppe hvor man som mor hører barnet sige det kunne være sejt at tale japansk eller japansk er sejt eller et eller andet og så ringer man på de der teachable moments og kommer løbende med bøger og alt muligt andet og det bliver sådan en stor fed projektplanlægning hvor altså måske er det bare en lille interesse Man ser det tit med læsning, fordi mange børn altså realiteten i at lære at læse, Bare for lige at tage den tråd færdig er jo meget meget meget meget Få børn der ikke kan læse når de er 16 Også dem man bare lader være i fred De lærer at læse alle sammen Ligesom børn lærer at gå så lærer børn at læse

Anna Vestlev Sandfeld: 31:07

Det

Cecilie Conrad: 31:08

behøver man faktisk ikke at lære dem Men der sker jo tit det at Fordi vi synes, det er sådan en central ting, og fordi børn på et eller andet tidspunkt begynder de at spørge om bogstaverne, fordi de ser dem alle steder, og så tænker man, nu begynder barnet at lære at læse, og så kommer man løbende med alle mulige læsprojekter og hvis barnet så er fuldstændig uinteresseret en uge senere så går man lidt i panik og tænker, åh, det går i stå, eller et eller andet. Men realiteten er jo, at mange gange så piller de lidt med det ene og så piller de lidt med det andet, og så lærer de at læse 10 ord, men så pludselig skal de lære at slå baglænsflikflak eller... Eller pludselig er det i en fase, hvor det hele handler om at sove. Vi tror, det er sådan en ensrettet ting, fordi vi er vokset op med den der rytme i skolen af, at man introducerer et eller andet, og så tager man en lille bid af det hver dag, indtil man kan det. Det meget sådan

Anna Vestlev Sandfeld: 31:54

en linjær tanke ikke?

Cecilie Conrad: 31:55

Lige præcis og sådan en meget disciplineret tankegang også. Men nogle gange er det jo ikke sådan. Nogle gange kan et barn udtrykke en idé, om at lære tale japansk Når barnet er fire, og så ikke rigtig interesserer sig mere for det, og så måske tager det op igen senere men måske lærer italiensk i stedet for. Jeg tror i hvert fald selvfølgelig skal man gøre noget, og det vil jeg gerne svare på lige om lidt, men jeg gerne sige at det er vigtigt at de der teachable moments, at man lige prøver at holde sin heste lidt tilbage og lægge mærke til, at man kommer brølende med hele sin skolede tid Identitet og tænker Nu skal vi satme lære noget Fordi man kunne jo også lære Hvordan man finder ud af det selv

Anna Vestlev Sandfeld: 32:40

Ja

Cecilie Conrad: 32:41

Man kunne også lære at man er lige så elsket Hvis man gør det som hvis man ikke gør det

Anna Vestlev Sandfeld: 32:45

Ja Man

Cecilie Conrad: 32:46

kunne også lære at det kan være godt at lære en idé Om noget man gerne vil lære modende Især hvis det er noget så stort som et sprog Der er mange forskellige måder at gå til sådan en situation Og selvfølgelig hvis et barn siger Jeg vil gerne lære det samme matematik som de lærer over i skolerne. Så kan man jo godt sige, nå, hvad tænker du kunne være sjov ved det? Altså spørg lidt ind til, hvad er det egentlig ved det, der er det sjove? Vil du bare gerne kunne forstå lidt mere i anime, eller vil du gerne kunne lege ninja, hvis vi er tilbage ved det der japansk? Eller er det skrifttegnene du gerne vil lære male? Vil du gerne til Japan og snakke med folk? Hvad er det egentlig der er ideen i gerne og vildt er sprog? Fordi nogle gange er det jo også nok bare at kunne tælle til 10 og sige goddag og farvel, og jeg vil gerne have en plads vand. Og så føler man, at man kan noget, og så er det det. Så sådan spørg lidt ind, men også lad det ligge hvis interessen damper af. Og et andet super godt spørgsmål er, er det noget, du godt kunne tænke dig, at jeg hjælper dig med?

Anna Vestlev Sandfeld: 33:48

Ja. Fordi mange gange gerne være

Cecilie Conrad: 33:50

fred.

Anna Vestlev Sandfeld: 33:51

Ja. Ja, så det er jo lidt det der, når jeg spørger til, skal man så ligesom hjælpe med at finde de der ressourcer frem at så skal man lige starte med at spørge, skal jeg hjælpe dig med at finde ud af, hvor man kunne lære noget omkring det her.

Cecilie Conrad: 34:08

Men man kan også sige, at din idé om ressourcer kan også være meget anderledes end de ressourcer der rent faktisk virker for dit barn. Jeg kan huske første gang Vi fik sådan et elektronisk klaver Sådan et stort et af mine bror Der er musiker Og børnene gerne ville spille på det Så var jeg straks i gang med klaverkurser Og akkorder og skalager Og alt muligt andet Fordi sådan har jeg lært at spille klaver Som barn ikke af nogen som blev god til det Men jeg havde nogle klavertimer De var på en bestemt måde Så jeg havde en idé om hvordan man lærte at spille klaver Og der er ingen tvivl om At det skubbede dem så langt væk fra det klaver Som de overhovedet kunne komme Og nu, måske det er 10 år senere, for et års tid siden var der en af dem, der tog det op på en helt anden måde

Anna Vestlev Sandfeld: 34:55

ved

Cecilie Conrad: 34:56

at lære et bestemt stykke musik Ikke noget med noget teori, ikke noget med noget med at læse noder, ikke noget med nogen skalaer eller akkorder eller noget som helst Ingen små fingerøvelser, ingen håndstilling, ingen ret ryg nogen steder. Han sad i skrædderstilling med et klaver, der var på gulvet eller sådan et keyboard. Og har taget det op og har faktisk rigtig meget fornøjelse af at spille og spiller. Det kunne faktisk være, at jeg lige skulle grave det klaver ud af bagagerummet nu jeg tænker over det. Spiller lige så snart at han kan komme til det, hver gang der er klaver, så sætter han sig og spiller. Så på en eller anden måde, så kan vi også med vores idé om, hvad det vil sige at finde ressourcer og hvad det vil sige at hjælpe, komme i vejen for børnens processer og ødelægge det fuldstændig for dem. Så det er rigtig vigtigt at lægge mærke til, hvad er det egentlig der gør, at barnet siger det her? Hvad er det egentlig...

Anna Vestlev Sandfeld: 35:47

For

Cecilie Conrad: 35:48

en slags ressource der virker for det her barn Og har barnet overhovedet brug for ressource Hvad er de der ressourcer for nogen

Anna Vestlev Sandfeld: 35:56

Jamen måske er det virkelig det Fordi jeg tænker Så kunne man godt når man hører det der Så kunne man godt blive helt handlingslammet Fordi hvad kan man så Er man så bare sådan en der smører madder Og skifter tøj på børn Der har tisset i bukserne Man kan gerne prøve

Cecilie Conrad: 36:12

at gå op Det skal man jo også

Anna Vestlev Sandfeld: 36:13

huske Det er bare en del

Cecilie Conrad: 36:15

af processen

Anna Vestlev Sandfeld: 36:17

Noget af det er vel så også netop som du siger hvad fungerer for det her barn altså fordi jeg kender jo mit barn tusind gange bedre end en eller anden skolelærer

Cecilie Conrad: 36:28

vil

Anna Vestlev Sandfeld: 36:29

gøre fordi de er mine mennesker og jeg er deres menneske og

Cecilie Conrad: 36:35

jeg

Anna Vestlev Sandfeld: 36:36

kommer til at være der resten af mit liv og Hvor at det er en professionel underviser jo ikke.

Cecilie Conrad: 36:46

Altså vi taler om ubetænket kærlighed nu, og ubetænket kærlighed er jo en af hjørnestenene i alting, men også i unschooling. Filosofisk... Nu kan man nok ikke rigtig sige, at alle unschoolere er enige om noget som helst, men måske dette, at det ligesom aldrig har været meningen at børn skulle vokses op i en kontekst hvor der ikke er ubetinget kærlighed til stede. Ubetinget kærlighed er en ramme som skal være til stede, som typisk også er til stede. Det kan komme ud på uheldige måder men den er der jo egentlig. Øhm... Så længe børn vokser op og er under vores vinger, og fordi der er ubetinget kærlighed, så er der en helt anden ro i maven, og et helt andet fundament, også hvis du laver dine fejl Dine fejl laver mindre skade end en professionels fejl. Det der med at blive hevet op til tavlen og ikke kunne løse matematikopgaven, er virkelig virkelig katastrofalt. Fordi det er en professionel, hvorimod hvis du kommer til at bede dit barn om noget, det ikke kan, Så passerer det sådan set igennem som regel rimelig nemt medmindre du virkelig gør dig umage med at lave det til et trauma, ikke?

Anna Vestlev Sandfeld: 38:01

Ja.

Cecilie Conrad: 38:02

Så nej du skal ikke bare smøre madder og skifte underbukser på børnene. Du skal bare passe på, som jeg sagde, holde lige lidt i tømmerne når du tænker ressourcer Eller tænker hvordan kan jeg hjælpe eller tænker det her teachable moment og så prøv at spørge børnene hvad de har lyst til prøv at lægge mærke til altså det er også der du er man kunne godt mene det var slightly manipulerende det jeg siger nu men når man har mindre børn kan man godt ligesom lægge mærke til hvornår har de en god dag, hvad skal der til for at dagen er god hvad gør dem glade, hvad virker for dem for tiden det er jo noget man hele tiden bliver nødt til at re-evaluere fordi de udvikler sig ja Så hvis du lægger mærke til, at det er udprintede sider med prik til prik og farveopgaver, der optager deres bevidsthed, og som virkelig er tiltrækkende for dem, og som de synes er rigtig rigtig sjove, Så print der en hel masse ud og have dem liggende i alle rum med glas med farveblyanter og alt muligt andet uden de behøver at bede om det altså det er jo klart at du skaber de der rammer hvis du ved at de ønsker alting med tog som jeg Tilfældigvis ved, at en af dem gør. Jamen så selvfølgelig låner du flere bøger på biblioteket, der er noget med tog, og køber t-shirts med tog og printer prik til prik ud, hvor det er tog. Selvfølgelig kender du dine børn og sørger for, at de ting der virker for dem er i deres omgivelser Nogle kalder det strewing at man ligesom lægger ting tilfældigt, og så kan de selv opdage det. Man skal passe på, at det ikke er alt for manipulerende, og man ikke har alt for travlt med, at det er vigtigst, at opdager det med matematikopgaven på, og mindre vigtigt, at opdager det der stykke chokoladekage ude på køkkenbordet. Fordi måske skal de bare opdage, hvad livet er, og hvordan de trives i det.

Anna Vestlev Sandfeld: 39:47

Måske er der også bare, når du siger det der, noget af det, som jeg i hvert fald synes, jeg er begyndt at blive bedre til, det er jo også, at når min søn siger nu vil jeg gerne have en En bestemt slags mad

Cecilie Conrad: 40:03

han

Anna Vestlev Sandfeld: 40:03

har sådan en han skal gerne have mader med smør ost, marmelade, polychokolade og så lige et drys kanelsukker på toppen ja altså

Cecilie Conrad: 40:13

alt det oven i en anden?

Anna Vestlev Sandfeld: 40:14

ja ja

Cecilie Conrad: 40:16

sådan

Anna Vestlev Sandfeld: 40:16

et sanse bombardement men så sige sådan kan du finde tingene inde i køleskabet? altså sådan, giv det der fordi tit er det jo lidt, du sagde det der med curling før altså man kan jo godt sådan sige Du finder bare tingene jeg vil gerne hjælpe dig med det som er svært, du kan ikke åbne låget på den der marmeladekrukke, selvfølgelig skal jeg nok hjælpe dig med det,

Cecilie Conrad: 40:37

men

Anna Vestlev Sandfeld: 40:38

alt det du kan gøre selv, det kan du sagtens gøre selv, fordi det giver også den der følelse af, Af at kunne noget Og det tror jeg jo er mega vigtigt Som barn At have følelsen af at jeg mestrer et eller andet Om det så er at smøre en mad Eller om det er at kunne et eller andet Jeg

Cecilie Conrad: 40:58

vil gerne sige til det der med maden At ja Man kan sige Kan du finde tingene Og jeg vil gerne hjælpe dig i omfang du har brug for hjælp Men nogle gange Så kan man også, nu kommer boksen tilbage, jeg går foran og tager bordmaskinen ud, sådan. Nogle gange så bliver forældre får de også meget travlt med, at børnene skal kunne ting selv.

Anna Vestlev Sandfeld: 41:20

Det

Cecilie Conrad: 41:21

skal helst være sjovt og livet skal helst flyde for alle og være rart. Nogle gange så gør jeg ting for mine teenagers, som de udmærket kan selv. Dagligt gør jeg mange ting, de udmærket kan selv, fordi jeg kan mærke at det det de bare har brug for. Det er en del af omsorgen eller de er for distraherede, eller de kan ikke overskue det. Og så er jeg ikke sådan en mor, der siger at du kan da udmærket selv smørre dig en sandwich. Men det er jo også

Anna Vestlev Sandfeld: 41:49

det der med at kende sit barn jo,

Cecilie Conrad: 41:50

men det også et spørgsmål om at det skal ikke blive sådan en insisterende proces ligesom det ikke skal blive sådan en insisterende du var i gang med at lære at læse, så nu fortsætter vi med at lære at læse eller du sagde du ville lære japansk og nu har jeg fundet de her ressourcer og nu sætter vi os kraftedeme med dem hver dag at man ikke har det der projekt inde i hovedet det kan være super godt At sige hey, du har agency, hvis du gerne vil lave den der crazy mad, så lad os da finde alt muligt. Hvad med, at finder flere ting frem? Hvad med, at hjælpes ad? Her har du en skammel så du kan nå, og nu laver vi crazy mad og finder ud af, hvad for nogle af dem, der smager godt. Der er ikke engang noget børnefjernsyn, der faktisk havde det ulækre mader lavede han Sebastian Klein.

Anna Vestlev Sandfeld: 42:25

Jamen det er genialt ja.

Cecilie Conrad: 42:27

Men det

Anna Vestlev Sandfeld: 42:27

er også lidt det, jeg mener fordi jeg synes i virkeligheden, det er den balance, det er jo hele tiden balancen ikke? Altså med at mærke hvor er det grænsen ligesom er for det her, så er vi jo tilbage i sådan noget udviklingspsykologi også, altså hvor er grænsen ligesom for den her udvikling Og hvor er behovet fra barnets side, fordi min yngste, hun skal eddermame og selv have lov til at lave sin mad, kan jeg godt lige bede om, ikke? Altså der må jeg jo ikke hjælpe hende med særlig meget.

Cecilie Conrad: 42:54

Hun

Anna Vestlev Sandfeld: 42:54

er stor, han kan gerne have hjælp til rigtig mange ting, ikke? Så det er også sådan en, hvor er man lige henne i sine behov? Og hvis nu der er noget andet der fylder helt vildt meget, så kan det være, at man ikke lige kan overskue at hælde havregryn op i sin skål eller sådan noget.

Cecilie Conrad: 43:07

Ja, det er præcis og så gør du det bare. Altså

Anna Vestlev Sandfeld: 43:09

vi

Cecilie Conrad: 43:09

har sådan en idé om udviklingspsykologi som om det er sådan en trappe man går op ad, og så hvis man pludselig er på et andet trin end mor lige forestillede sig, så er det bare helt af helvede til. Sådan er virkeligheden jo ikke. Altså det er jo meget mere kaotisk at være med om

Anna Vestlev Sandfeld: 43:23

Jamen, jeg også det, jeg lidt tænker der er ligesom den der tanke om det lineære ikke? Og i virkeligheden så foregår livet jo mere sådan her, ikke?

Cecilie Conrad: 43:31

Jo, det er sådan noget kaos.

Anna Vestlev Sandfeld: 43:33

Og så...

Cecilie Conrad: 43:34

Ja, og jobbet som mor er at rende rundt og lære alle tingene til at bygge den der båd, ikke? Jo Og børnene løber lidt rundt med, og nogle gange er de optaget af det ene og nogle gange det andet. Jeg tænker at jeg har lyst til at vende tilbage til en sidste ting, og så om ikke andet så skal vi slutte af, fordi jeg sidder direkte soler ved at koge fuldstændig over.

Anna Vestlev Sandfeld: 43:55

Jamen, jeg tror også, det passer meget fint med tiden.

Cecilie Conrad: 43:58

Men du sagde det der med, at du anslog til med, hvad med det, jeg vil? Hvad med, hvis vi ikke kan gå en tur, fordi jeg gerne vil gå en tur, og nu er der ingen, der gider gå en tur, og det er røv og irriterende? Det er jo en navigation, hvor jeg tror at nogle unschoolere kan godt blive meget forskrækket over at være der selv, når først de har forstået, hvor meget skade man kan lave med sine idéer om curriculum og sine agendaer og sine idéer om, hvad man skal og teachable moments, som man kommer og totalt saboterer Børnenes egentlig meget udmærket flydende proces, så går de sådan i et med væggen og smelter ned på gulvet og skal tørres op med en klud og tør nærmest ikke være der og have meninger om noget som helst. Det er jo fuldstændig i orden, hvis du er et menneske der har brug for, at man går en tur hver dag.

Anna Vestlev Sandfeld: 44:40

Ja.

Cecilie Conrad: 44:41

Faktisk okay. Det du er nødt til at indse, det er, at det kan tage noget tid at lære dine børn det. Det kan tage noget tid at etablere en sådan vane Det tager måske tre måneder Hvor man bliver ved med at insistere på, at jeg skal også være her, og jeg er jeres mor, og jeg vil gerne gøre alt for jer. Men jeg bliver kvalt, hvis jeg ikke kommer udenfor hver dag.

Anna Vestlev Sandfeld: 45:04

Jeg har

Cecilie Conrad: 45:04

brug for at komme udenfor hver dag, og I er for små til at være alene hjemme. Så realiteten er, at hver dag, når vi er færdige med at spise frokost, så går vi en tur. Og nogle gange er det 10 minutter rundt om bloggen, så jeg bare lige får lidt ild ned i lungerne, og nogle gange tager vi zoologisk have eller på kunstmuseum. Det kan være lidt forskelligt Men vi tager tøjet på efter frokost, og vi går en tur. Og der skal du så som mor ruste dig til, det kommer til at være en kamp, måske i 100 dage træk før det er blevet en vane. Fordi det kan tage tid for børn. Det samme har jeg tit sagt om mad. Der er nogen, der siger, at mine børn spiser ingen grøntsager. Så kan man have det sådan, okay, så prøv at lære dem at spise en blendet suppe for eksempel. Den skal du servere 100 gange uden den bliver spist. Hvor de kun spiser toppingen.

Anna Vestlev Sandfeld: 45:45

Altså

Cecilie Conrad: 45:45

De hælder bacon og ost og krutonger og alt muligt på, og så spiser de det og ikke suppen. Og det pisse irriterende for dig, at du har stået og lavet den, og så er den nede i skraldspanden med den. Men du skal gøre det 100 gange, før det bliver læn. Og det må du godt. Du må godt have sådan nogle agendaer hvis de handler om for eksempel sundhed. Jeg vil gerne have mine børn lære at spise grøntsager, eller jeg vil gerne have de lære at spise bøffer, eller hvad du vil have dem til. Man har jo nogle idéer, og tit tager man fejl men man har dem, og man tror på dem. Det her er det rigtige for mine børn eller det her er fuldstændig livsnødvendigt for mig. Jeg skal simpelthen have en halv time med min morgenkaffe, uden der er nogen, der taler til mig. Whatever det er, der kan godt være nogen ting. Man kan ikke få 12 timer om dagen, når man har børn især ikke hvis man har dem hjemme Men man kan godt, Få lov at være der have nogle holdninger og have nogle behov, selvfølgelig kan man det. Man bliver nok bare nødt til at vælge lidt sådan med omhug, hvad for nogle af dem vil jeg faktisk virkelig lægge arbejdet ind i. Og så uden alt det der vrede og selvretfærdighed, ikke jeg tror du har det, men det er der mange der har og også bliver prompted til at have som kvinder. Jeg skal have min personlige frihed og jeg skal have min mig-tid og jeg skal det ene det andet Det er ikke det, det handler om. Det handler bare om at være i et samarbejde, hvor alle er der. Og dine børn også er der. Du er der, og du har nogle behov. Og mor er ikke glad, hvis mor ikke får kage om søndagen. Eller smis. Eller drik sin te. Jeg kender mange, der har det sådan, at når jeg har lavet en kop te, så sidder jeg ned ind til at have drukket den. Og der er ingen magt på jorden, der kan få mig til at rejse mig.

Anna Vestlev Sandfeld: 47:17

Så

Cecilie Conrad: 47:17

kun skadestue Og så på en eller anden måde Så får børnene lært Mor får det der 10 minutters pause 3 gange Hver eftermiddag når hun laver den der kop te Og det ender vi med at respektere Kunne være det varer noget tid Men det ender med at være sådan Og det vil jeg bare sige Som en modvægt til At det kunne godt lyde da du tidligere sagde det der med Hvad med mig At jeg sagde du skal bare udslætte dig selv Det er jo egentlig ikke det jeg mener Men man skal måske huske at mig selv er hovedsageligt Min rolle som mor i de her år i mit liv Men jeg kan ikke udfolde den rolle uden at være her som helt menneske og det hele menneske jeg er, har nogle behov, og nogle karaktertræk og nogle grænser.

Anna Vestlev Sandfeld: 47:57

Men det er også noget med at søge ned i, hvad er det allervigtigste.

Cecilie Conrad: 48:02

Ja, og nogle af dem skal man så satse noget energi på, og sige, okay, det der med at gå tur. Det kan simpelthen ikke rumme, vi ikke kan. Det bliver nødt til at blive en vane. Og så lægger man arbejdet. Og det kan være at de der 100 gange, hvor man siger, at det her er min 100-dages lead-up til, at det skal være en vane, og det skal være noget, vi bare kan. Det kan godt være, at du kun kommer ud af døren 60 gange. Altså fordi du skal heller ikke presse det til et niveau, hvor I overskriger hinanden.

Anna Vestlev Sandfeld: 48:28

Præcis. Ja, samarbejde. Det er måske også et meget godt sted når Og stoppe for denne her gang. At der er noget omkring det der samarbejde. At det er det, der skal være et fokuspunkt. Jeg tror rigtig meget, at det er, der er et fokuspunkt for mig lige for tiden.

Cecilie Conrad: 48:46

Okay det er også svaret på spørgsmålet. Er der noget, jeg skal gøre? Ja, du skal arbejde på jeres samarbejde At børnene lærer, at det her er et samarbejde. Og du lærer at det er et samarbejde at være en underhjælper.

Anna Vestlev Sandfeld: 48:56

Ja.

Cecilie Conrad: 48:58

Lad os stoppe den der. Jeg tror, der er 600 grader i den her have, jeg sidder i.

Anna Vestlev Sandfeld: 49:03

Jeg sidder med uld på herhjemme i den danske

Cecilie Conrad: 49:06

sommer. Lad os sige farvel. Farvel og tak.